Projektet udvikler sig

Ja vi er jo ikke kun i USA for at rande rundt og lege turister, så her kommer et lille blog indlæg omkring vores projekt og hvad vi går og laver til hverdag. Det kan godt være det bliver lidt langhåret, så må i endelig skrive!

Vi er taget hele den lange vej til Atlanta fordi vores vejleder Torben, har nogle gode kontakter til et firma her ovre, og det er dem vi er hos. Vi laver et projekt det udnytter den enorme regnekraft der er i en computers grafikkort til at løse nogle meget beregnings tunge opgaver. Firmaet beskæftiger sig med at udvikle software til lige netop grafikkort.

Vores projekt omhandle mere specifikt et gren af matematikken der hedder optimering, og når man nu skriver sin kandidat, så dykker man rimelig dybt, hvilket betyder at vores projekt selvfølgelig bliver meget specifikt, så for de teknisk interesserede er den hurtigste måde at forklare vores projekt; Global optimering baseret på interval aritmetik  accelereret  på grafikkort processorer. Okay lad os tage den en af gangen  🙂

  • Global optimering
    • Som ingeniør søger man den best mulige løsning på sine problemer, dette kan findes ved hjælp af optimering. Hvis vi husker tilbage på matematik på gymnasiet da vi lærte om differential regning, kan man sikkert også huske at finder man den afledede af en funktion og sætte den lig med nul, kan man finde funktionens  ekstremum (minimum eller maksimum).  I nogle tilfælde sker det dog at funktionen har flere punkter der opfylder dette, og her får vi så brug for global optimering da vi jo er interesseret i at finde det absolutte minimum af funktionen. 
  • Interval aritmetik
    • Interval aritmetik er en speciel afart af matematikken, som bliver anvendt på computere til at får mere korrekte resultater ved at repræsenterer alle tal som intervaller. Grunden til at man har lyst til at repræsenterer tal som intervaller skyldes, at en computer kun har et endeligt antal decimaler den kan regne med, lige som man på sin lommeregener kun har et bestemt antal decimaler at arbejde med, det kan blive et problem når man skal bruge meget præcise udregninger eller hvis man vil lave en masse udregninger der afhænger af tidligere resultater. 
  • Acceleration ved hjælp af grafikkort processorer 
    • Et grafikkort i en computer er i stand til at lave mange beregninger samtidigt, det man kalder parallelt. Det betyder at man i nogle applikationer der har en parallel struktur, altså hvor udregninger ikke afhænger af hinanden, kan gøre beregningerne meget hurtigt da de bliver gjort på samme tid i modsætning til på computerens egen processor.

Vi er lige nu nået til at vi har lavet vores første version af softwaren som køre på computeren og vi skal til at igang med at lave en version som kan køre på grafikkortet. Ind til videre ser vores resultater lovende ud og vi tror på at vi kan lave noget der kommer til at virke rigtig godt! 

Nu tænker i sikkert, jamen mads hvad kan man bruge det til? Man vil kunne bruge vores software inden for rigtig mange områder, bl.a. biologi, fysik, ingeniører, kemikere, elektronik. Det vi specifikt vil bruge vore software til er noget der hedder parameter tilpasning til ikke lineære modeller, inden for bl.a. elektronik og biologi.

Jeg håber det har kastet bare lidt lys over hvad det er jeg går og laver her ovre!

Kærlig hilsen
Mads

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Til super computing i Salt Lake City, Utah

Kære alle

Ved godt det er alt for længe siden der er sket noget nyt her på bloggen, men der sker simpelthen så meget her for tiden!! Alle billederne er taget er Chris fra kontoret, i kan se alle billederne her

Vi har være ude at opleve lidt igen, så her kommer en beretning om vores tur til Salt Lake City for at deltage i verdens største super computing konference SC12. Firmaet have inviteret os med til konference så det var med alt betalt, rimelig fedt! Vi tog afsted mandag morgen, meget tidligt. Vi var i lufthaven klokken 05:30 og vi skulle så lige have fire store computere med flyveren, så det endte faktisk med at vi måtte løbe ud til flyveren for at komme med, pinligt! Da vi ankom til Salt Lake City var det direkte hen til konference hvor vi skulle stille hele vore stand op, det brugte vi nogle timer på, inden konference åbnede. Lidt inden det hele gik igang fik Søren og jeg lige lidt tid hvor vi kunne gå rundt og kigge på det hele, det var virkelig stort og hold nu op nogle store computere 😉 Efter vi havde været rund for at kigge begyndte konferencen, og vi skulle stå i vores bod sammen med de andre og tage imod folk, det var en sjov opleveles at “sælge” noget software man ikke selv har været med til at udvikle.  Da det hele var ovre var der inviteret til stor fest på planetariet. Det var vildt spændende at være til fest på et planetarie, der var masser af sjov opstillinger og en masser af gratis øl og vin 😉 Vi var alle sammen meget trætte da vi jo havde været oppe siden klokken 4 om morgenen, så vi tog hjem mod hotellet for at få os en god nats søvn inden vi skulle afsted igen næste morgen.

Salt palace

Tirsdag morgen var vi til den første “keynote”, en fysik professor der fortalte om fremtiden,  og hvordan super computere kom til at have en indvirkning på fremtiden, det var rigtig spændeden og meget amerikansk, blandt andet viste han et klip af en fremtids ambulance der ankom til en døende patient, det første rederen gør er at tjekke hvilken form for forsikring manden havde inden de kunne genoplive ham, totalt langt ude set mand danske øjne. Om aftenen have John (direktøren for firmaet) arrangeret at vi skulle ud og se lidt at Salt Lake Citys kultur. Byen er grundlagt af mormoner og John er mormon så vi skulle ud og se et kæmpe stort mormon tempel. Det var en vild stor oplevelse, man må ikke komme ind i templet hvis man ikke er mormon så vi måtte nøjes med nogle informations udstillinger, hvilket også var meget spændende når man havde sin egen mormon guide med. Vi var også inden at se verden ældste eksisterende kors bygninger, det var vildt fascinerede, imens vi var der var der et klokke orkester der  øvede, meget specielt! Jeg kom til at stå og snakke med en kustode, og da jeg havde snakket lidt med ham opdagede jeg at han hed Jensen til efternavn, og jeg spurgte ham derfor om han var dansk, hvortil han brød ud på dårligt dansk “Er due daenske”, det viste sig at han havde været i danmark i halvtredserne for at leder at opførelsen af det eneste danske mormon tempel. Efter vi havde været på rundvisning skulle vi ud at spise på en mormons restaurant (ikke noget specielt ved det, ud over der ikke bliver serveret kaffe og alkohol…), rigtig hyggeligt at være ude at spise med firmaet!

Mormonsk koncert sal

Mormonsk tempel

Næste dag var der igen gang i den til messen, Søren og jeg stod alene i vores bod det meste af dagen,  da de andre rendte en masse til møder med andre firmaer. Det var lidt kedeligt, da der ikke kom så mange mennesker forbi, men vi fik da snakket med nogle mennesker og det er også en oplevelse! Om aftenen var vi inviteret til stor fest ved Intel og IBM, det var en kæmpe “fest” med mad, bar, stor scene og massere af mennesker. Vi var meget trætte efter en nogle meget lange dage så da vi havde fået noget at spise og et par drinks, ville vi bare gerne hjem på hotellet.

Vore stand på konferencen

Torsdag morgen tog vi ind til konference og begyndte at pakke tingene sammen og da vi var færdige med kørte vi i lufthavnen og fik checket ind og fandet et lækkert sted at spise, det var en MEGET lang tur hjem, træt og alt for lang vente tid da vi skulle mellem lande!!

Søren og Jeg på rullebånd, i overlys hastighed ;-)

Det var afslutningen på en fantastisk uge i Salt Lake City!

Kærlig hilsen
Mads

 

Posted in Uncategorized | 1 Comment

Marthon

Så fik jeg løbet mit første marathon! Hold op hvor var det bare vildt!

Jeg stod op klokken 04:30 for at få lidt i maven inden jeg skulle afsted. Selve løbet startede klokke 07:00, fem minutter fra hvor vi bor, så det var nemt.

Kort over ruten

Det var ikke særligt varmt så tidligt om morgenen, så jeg kom til at fryse lidt ind start gik, men jeg havde en klar forventning om at det nok skulle ændre sig, hvilke det også gjorde! Der var ikke mange mennesker på ruten den første times tid, men det gjorde heller ikke så meget for der var man jo vældig frisk! Det var super fedt når man løb forbi de forskellige steder hvor folk stod og heppede på os, der var rigtig mange der var klædt ud andledning af Halloween så det var rigtig sjovt!

5 minutter efter start, I am feeling good!

Da vi nåede ud på de 33-34 km begyndte jeg at mærke at der var lidt krampe på vej i mit ene ben, så jeg satte farten lidt ned for at det kunne forsvinde, havde ellers løbet det første lange stykke med et rigtig godt tempo! Så skete det da vi nåede de 36 der bare ikke måtte ske, jeg fik krampe i begge lårmuskler og musklen omkring mit ene knæ. Jeg blev nød til at stoppe op for at strække ud for kunne slet ikke bevæge mine ben. Efter et par minutters pause måtte jeg videre, det gik godt igen men kunne mærke at det ville blive noget af en kam at komme i mål, men det er vel sådan ens første marthon skal være!

Da der var små 800 meter igen begyndte krampen at komme rigtig igen og jeg måtte stoppe for at få strukket ud så jeg i det mindste kunne løbe i mål. Det virkede og jeg nærmede mig målstrege! Jeg fik øje på Søren som begyndte at heppe på mig, hvilke virkelig var nødvendigt på det her tidspunkt, men alt heppen fra alle folkene gav lige som et boost så jeg havde overskud til at sætte hænderne i vejret og fejre min præstation! Søren ventede ved målstregen og hjalp mig hjem på mine ømme ben!

Så er der ikke langt igen!

Overskuddet var enormt de sidste 100 meter!

Det var en kæmpe oplevelse, kan næsten ikke vente til jeg skal prøve igen, forhåbentligt uden krampe!

Endelig i mål!

 

Posted in Uncategorized | 2 Comments

En uge med fodbold og danskere

Så har vi været her i tre uger og tingene er lige så stille begyndt at falde ind i en rytme her ovre. Vi har ikke helt fundet ud af at komme tidligt afsted om morgenen, så de fleste dage møder vi ved 10 tiden, men så prøver vi også at lade det være nogle lange dage på kontoret. Vi er kommet godt i gang med projektet nu og har fået skrevet lidt, så det er rigtig dejligt.

I den forgangene weekend var vi inde for at se amerikansk fodbold. Vi mødtes med Martin (En anden dansker vi har mødt her ovre) klokken halv tolv, for at købe nogle øl og noget at spise. Med poserne fyldte gik vi mod campus, for åbenbart er det tilladt at drikke offentligt når der er hjemmebane kamp, dobbeltmoralsk som USA nu en gang er. Det var helt vildt at komme ind på campus området, folk var kommet i deres store trucks og havde slået store telte op hvor de havde borde med mad og nogle også gerne et fjernsyn. Det var helt vildt, alt var med Georgia Techs logo på!

Søren betragter de nogle af de mange telte folk havde med.

Vi gik rundt og så på de mange mennesker, ind til vi kom ind midt på campus, her havde bandet stillet op sammen med nogle af chearleaderne, det var et kæmpe band der virkelig gav den gas.

Til sidst begyndt bandet at løbe væk fra pladsen, det var åbenbart en eller anden form for signal om at stadion åbnede, for alle folk begyndte at bevæge sig ned mod stadion, hvilket vi også gjorde efter vi havde stillet vores øl oppe på Martins kontor.

GT bandet

Da vi kom ind på stadion var bandet i gang igen, her var hele græsplænen fyldt med alle former for blæseinstrumenter og slagtøj, imens kørte en gruppe af chearleaderesne rund på en flot gammel bil, malet i Georgia Techs farver.

Bandet fylder plænen godt ud!

Cheerleaders

Så gik kampen i gang, det var rigtig sjovt at opleve stemningen, men jeg skal ærligt indrømme, at jeg kom til at kede mig lidt, da der var gået en time. Tre timer efter var kampen slut og Georgia Tech, hade lammetævet Boston College.

Georgia Tech på vej mod touchdown.

Efter fodbold havde Martin aftalt med fire andre danskere, at vi skulle mødes for at spise aftensmad på en rigtig amerikansk burger restaurant, men fordi det var kampdag, var vi ikke de eneste der havde fået den ide. Vi måtte vente næsten halvanden time på at få et bord og yderligere én time på at få noget at spise, så vi var godt sultne da vores burgere endelig kom!

Det var rigtig sjovt at møde de andre dansker, det er en gruppe fra IT universitet i København, så vi havde da lidt vi kunne snakke om. Efter vi havde spist tog vi videre i byen. Vi endte med at komme på et rigtigt diskotek, hvilket der er meget langt imellem her ovre. Det første dørmanden sagde da han så vores danske kørekort var at der var en dansker inde på diskoteket, og der går da helle ikke mange minutter før vi har mødt hende. Alt i alt en sjov aften med massere af danskere, hvilket også betød at Søren og Jeg aldrig kom op søndag….

Så skulle man tro vi havde mødt hvad der var af danskere i Atlanta, men nej, på vej hjem i bussen i dag sidder vi og falder i staver over ingen ting, da en fyr kigger over på os og spørger om vi er fra Danmark… og sådan gik det til at vi i løbet af en uge har mødt 7 andre danskere i Atlanta.

I morgen skal vi ud og skyde med haglgevær, sammen med dem fra kontoret, det bliver fedt at få lidt skydetræning. Og som invitationen lød: ”Tomorrow we are going shotgun shooting…”

Kærlig hilsen
Mads

Posted in Uncategorized | Leave a comment

North Carolina, Blue Ridge Parkway

Hej alle sammen

Så er der kommet lidt billeder fra vores tur til North Carolina på hjemmesiden.  Vi var blevet inviteret på fototur af to fra kontoret, Vish og Chris, som begge er meget interesseret i at tage billeder. Det var rigtig fedt at de havde inviteret os med på deres tur.

Kort over vores tur

Vi tog afsted klokken 18 lørdag aften for at køre op til Greenville hvor Vish havde sørget for at booke et hotel, hvor vi kunne overnatte. Køreturen der op var rigtig hyggelig, vi fik snakket en masse omkring hvordan Danmark, Indien og USA er forskellige. Vi spiste aftensmad på en sandwich bar i Greenville, rigtig amerikansk hvis i spørger mig!

Næste morgen stod vi op klokken 6 for at gøre os klar, til en lang dag! Vi startede med at spise morgenmad på hotellet. Jeg havde godt nok hørt aftenen før at der var frisk bagte vafler, men det lagde jeg ikke så meget i, men hold da op det var to industrielle vaffeljern og en maskine til at dosere dej, så kunne man ellers bare gå igang med at bage vafler, virkelig lækkert!

Så gik turen ellers mod Asheville hvor vi kunne komme på Blue Ridge Parkway. Vi kørte mod en lille by der hedder Spruce Pine. På vejen stoppede vi ved næsten alle de udkigpunkter der var, for ved hver gang var der nogle nye flotte farver eller nogle flotte bjerge vi skulle se. Da vi kom længer op af bjerget, ca 1600 m, begyndte vi at køre i kraftig tåge, man kunne maksimalt se ti meter frem, så det var lidt vildt. Det blev til nogle rigtig flotte billeder i tågen.

Søren forsvinder i tågen

Rhododendron i tågen

Da vi igen kom ud af tågen, åbnede landskabet sig igen op og vi kunne se de flotte udsigter.

Vi var ved Spruce pine omkring middag. Byen var en lille flække der ikke havde andet end fast-food resturanter, men til gengæld havde de også mange! Vi endte med at spise på pizza hut, ikke den store oplevelse, men vi blev mætte. Nu gik turen tilbage af, vi tog nogenlunde den samme vej til bage som vi var kommet af, for der var et par sted vi gerne ville se, som vi ikke havde haft tid til inden frokost. Vores første stop blev Crabtree Fall som navnet antyder er et vandfald, vi skulle gå cirka to kilometer for at komme hen til vandfaldet. Det var det flotteste vandfald jeg i mit liv har set!

Efter vi havde set Crabtree Fall gik jagten ind på at finde et godt sted at se solnedgang, men det skulle vise sig ikke at være det så let igen. Vi kørte først til et sted som Vish havde udset som et godt solnedgangs sted, men der var alt for meget tåget til at vi ville kunne se solen gå ned. Det endte med at vi kørte over i en anden nationalpark hvor vi igen var uheldige at der var massere af tåge, så der var desvære ingen solnedgang til os denne gang.

Efter det gik turen hjemad, vi nåede til Atlanta lidt efter midnat og vi var alle godt trætte efter en lang men god dag.

Kærlig hilsen
Mads

PS.
Hvis i vil se flere billeder, så kan i kigge i Gallery kategorien i toppen af siden, der er en der hedder North Carolina.

Posted in ATL | Comments Off on North Carolina, Blue Ridge Parkway

Så er vi ankommet og har fået os et sted at bo

Kære alle

Så blev det tid til et lille opslag omkring min tur til Atlanta. Vi har haft rigtig travlt det første stykke tid, så der er meget at fortælle. Først, jeg vil prøve at lave en side der beskriver lidt om hvad det er vi laver her ovre, men den må i lige vente lidt på. Ellers regner jeg med at der vil komme lidt opslag her på siden, når jeg oplever noget der er værd at fortælle om.

Turen her over

Vi fløj fra Aalborg lufthavn tirsdag den 2. oktober klokken 12. Sørens søster havde tilbudt at køre os der ud. Det var lidt hårdt at få sagt farvel til Sandi men vi kunne jo bare bekræfte hinanden i at der ikke er lang tid til den 25. december, hvor hun kommer her over!

Jeg havde min fine medicinkuffert med, hvilket jeg var lidt spændt i forhold til sikkerhedskontroller, men der var ingen problemer med det, hverken i DK eller her ovre i staterne!

Vi fløj via Amsterdam og Boston, vi havde ikke lang tid til at skifte fly så der var ingen tid til at se på lufthavne, men det var nu meget rart da vi jo havde en noget lang flyve tur (15 timer i alt). I Boston skulle vi igennem paskontrol, det var nok det største antiklimaks på hele turen. Jeg havde forventet at det ville tage rigtig lang tid og at de ville være meget strikse, men så snart de så vores visum kunne vi bare fortsætte, det var nu meget rart!

Da vi ankom til Atlanta var klokken ved at være 22 lokal tid (4 DK tid). Vi var godt trætte efter en lang rejse! Vi tog et tog fra lufthavnen og ind til byen hvor vi havde lejet en lille ferielejlighed til de første dage. I toget fik vi vores første kultur oplevelse; der var Søren og mig  der ikke var sorte. Overfor os sad en ung sort fyr, som helt sikkert drømte om at blive rapper, han sad med sin blog og skrev rap-tekster. Som Søren så fint beskrev det for mig bagefter; “Enhver god rap-tekst starter med: Step up in the club!!”

De første par dage i ATL

Vi skulle ud og opleve Atlanta, men vi havde ingen ide om hvor man skulle gå hen, så vi gik bare. Vi gik rundt i 4 timer og oplevede hvordan byen skifter fra i det ene kvarter at være meget business agtig til pludseligt at være mere slum agtigt, med masser af hjemløse.

Da vi kunne lave mad i vores lille lejlighed, ville vi prøve at finde et sted at handle, men det var lettere sagt end gjort, vi så ikke en eneste butik, ikke engang en kiosk eller noget der ligner. Da vi var gået hen og blevet godt sultne blev vi enige om at trodse vores mandighed og spørge en lokal turistguide om hjælp, han forklarede os at der var et sted inde i byen vi kunne handle, så vi drog afsted. En halv time senere kom vi til supermarkedet, hvor vi skynde os at finde et par kurve og få fyldt noget mad i så vi kunne komme hjem og få noget aftensmad. Vi fik 2 store røde bøffer for 4 dollars, fantastisk!!

Resten af ugen brugte vi på at besøge kontoret og prøve at finde et sted at bo, hvilket viste sig ikke at være helt så nemt som forventet.

Et sted at bo

Vi var rundt at kigge på flere forskellige steder, en af dem fra kontoret kørte os rundt så vi kunne se de forskellige steder, og han guidede os lidt i hvilke kvartere vi skulle holde os fra. Her er et par links til nogle af de steder vi kiggede på:

Vi er nu flytte i en rigtig fin lejlighed med to værelser, stort køkken og stue samt et fælles badeværelse

Kontoret

Vi var begge meget spændte på at komme på kontoret den første dag. Mange spørgsmål havde vendt sig oppe i hovedet, hvad var de for nogle typer, havde de alle sammen slips og jakkesæt, var det et fedt konto. I det øjeblik vi trådte ind på kontoret var vi ikke i tvil om at her ville vi komme til at føle os godt til rette! Kontoret består af et rum med en MASSE computere. Der er en god stemning på kontoret, alle er meget hjælpsomme, og har flere gange tilbudt deres hjælp. Ham vi kommet til at have mest med at gøre er en fyr der hedder Jimi, han er en af dem der har startet firmaet. Han har hjulpet os en masse blandt andet lånte han os penge til at betale den første husleje, da vi ikke kunne hæve så mange penge på en dag. Desuden havde vi en nat hvor vi ikke havde noget sted at overnatte, så der fik vi lov til at overnatte ved ham.

Kontoret

Udsigt fra Jimis lejlighed

Så får i dælme ikke mere for denne gang. I weekenden skal vi på tur til North Carolina så monstro der ikke kommer lidt billeder og noget tekst om det en gang i næste uge…

Kærlig hilsen
Mads

Posted in ATL | Leave a comment